Angreb og had i den offentlige debat på Facebook 2021-2024

Næsten hver 20. kommentar (4,5%), der står tilbage i den offentlige debat på politikeres og mediers Facebooksider, er et sprogligt angreb. Dette lyder måske ikke af meget, men det er svært at forestille sig andre samtale-, debat- og deltagelsesformater, hvor hvert 20. indspark er et angreb. Andelen af angreb er uændret siden 2019. Debatten på politikernes sider er den hårdeste (6,2 pct. angreb) efterfulgt af debatten på mediernes sider (4,2 pct. angreb).

Tonen i de borgerdrevne Facebookgrupper er markant bedre (1 pct. angreb). Samtidig er debatten i de 5.672 borgerdrevne Facebookgrupper med offentlig debat nu markant større end debatten på mediernes og politikernes sider.

De emner, der korrelerer med den største andel angreb, er særligt psykiske & kognitive funktionsvariationer, muslimer/islam, kvinder, dansk politisk venstrefløj, diskrimination, sikkerhed & terror, fængsler, afrodanskere & personer fra Afrika og internationale politiske bevægelser.​

Særligt debatterne om corona, køns-minoriteter, ligestillingspolitik, sundhed og sygdomme samt internationale konflikter er blevet mere angrebstunge i perioden.

I toppen af listen over, hvilke medier der efterlader flest angreb i kommentar-sporene, ser vi både niche- og fløjmedier og store, veletablerede medier. Medier med fokus på kriminalitet og efterlysninger topper.

Forskellige brugere vil have forskellige oplevelser med at deltage i den offentlige debat på Facebook, fordi intet feed er gennemsnitligt.

Ud af de 3,2 mio. angrebskommentarer, som algoritmen A&ttack har fundet i debatten, er ca. halvdelen hadefulde. Hadefulde angreb er defineret ved at være baseret på beskyttede karakteristika, såsom etnicitet, køn, alder, social klasse, seksualitet, religion og funktionsvariationer.

Størstedelen (35 pct.) af de hadefulde angreb er baseret på ’etnicitet og nationalitet’. På andenpladsen kommer ’køn og kønsudtryk’ (22 pct.). På tredjepladsen ‘funktionsvariationer’ (21 pct.).​

Det er overvejende personer fra Mellemøsten, der omtales hadefuldt. 84 pct. af alt had baseret på etnicitet og nationalitet er rettet mod personer fra Mellemøsten. ​

Kvinder er mere udsat for had end mænd. Fordelingen inden for kønsbaseret had er 73 pct. mod kvinder og 27 pct. mod mænd. Kønsminoriteter modtager 5 pct af det kønsbaserede had. ​

15 pct. af hadet er baseret på religiøs overbevisning. Ud af de 15 pct. er langt det meste rettet mod muslimer (92 pct.). På andenpladsen kommer jøder med 6 pct. ​

68 pct. af angrebene er skrevet af profiler med mandligt fornavn. 32 pct. er skrevet af profiler med et kvindeligt fornavn. Vi estimerer, at personer over 40 år står for knap 80 pct. af angrebene.

Det er en mindre del af brugeren der står for angreben

0,2 pct. af brugerne står for 30 pct. af angrebene i vores stikprøve fra de offentlige Facebookgrupper. Det lader med andre ord til, at en lille hårdkogt kerne står for en uforholdsmæssig stor andel af angrebene.​

Angreb smitter. Hvis et opslag på en medieside indeholder et angreb, kommer der 300 pct. flere angreb i kommentar-sporet. På politikernes sider er det 660 pct. mere sandsynligt, at et angreb i et opslag afstedkommer angreb i kommentar-sporene. Angreb smitter også fra kommentar til svar. Hvis du skriver et angreb i kommentarsporet, har du således mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at få et angreb igen. ​

Angreb kan svare sig. Et medieopslag, der har flere angrebskommentarer i kommentarsporet end gennemsnittet, har 2,4 gange flere interaktioner end det gennemsnitlige medieopslag. Et opslag fra en politiker eller et parti, der har flere angrebskommentarer i kommentarsporet end gennemsnittet, har 3,6 gange flere interaktioner end det gennemsnitlige politiker- og partiopslag.​